Vandrerhjem

Overnat på værelser med toilet og bad

Jetsmark Idrætscenter har 12 værelser, alle med op til 6 senge, handicapvenlige med eget toilet og bad. Opholdsrum med tekøkken, køleskab, service og mulighed for at lave mad og kaffe. Udsigten er et stort grønt fodboldanlæg mod vest, hvor den lokale klub Jetsmark IF træner og spiller kampe – mod øst en lukket gårdhave.

Centret rummer 2 idrætshaller, springcenter, svømmehal, tennisbaner, fitnesscenter, fysioterapi og flere mødefaciliteter. Der er mulighed for at tilkøbe badmintonbaner, fitness og svømmehal – vort personale er behjælpelig med booking, når du kommer. Det nye cafeområde åbner februar 2024.

 

Linnedpakke 70 kr. pr. person = sengetøj + 2 håndklæder
Leje af barneseng 40 kr. pr. døgn

Book på info@jic.dk


Blokhus strand er kort herfra

Mange overnatter i sommerperioden, når de skal med færgen fra Hirtshals. Det betyder, at det skal være nem og lækker aftensmad, før man går i seng og kører videre tidligt næste morgen. Vi har lokale pizzeriaer, en fantastisk slagter, bager og specialbutikker indenfor 2 kilometer i Kaas og Pandrup.

Blokhus er et stort turistområde i Nordjylland, hvor der er mange restauranter, isboder, butikker – ofte med livemusik og events i sommerperioden. Skal man have fødderne i vesterhavet og nyde solnedgangen anbefales den 9 kilometer køretur bestemt! Er man til strand uden butikker og turisme kan man køre til Rødhus, Saltum eller Grønhøj strand.

VisitJammerbugten har samlet det meste til dig – tryk på dette link og læs mere